
Hvorfor hyre en begravelsesfotograf?
I Danmark er vi ikke vant til at se en professionel fotograf tage billeder ved en begravelse. Dog er det ikke ualmindeligt, at man selv tager nogle billeder af blomsterne med mobilen. Og nogen beder ligefrem bedemanden om at tage et par billeder af kisten og blomsterne.
Men der er stadig mange, som ikke kan forestille sig at have en fotograf med til begravelsen. Nogen synes decideret, at det er usmageligt. Mest af alt fordi de ikke forstår fotografens opgave, eller fordi de forestiller sig en bryllupsfotograf.
Men der er mennesker, som vælger at hyre en begravelsesfotograf, og hvorfor gør de det?

