Et minde om det sidste farvel

Begravelsesfoto har en helt speciel plads i hjertet hos os i RB foto. Det er noget som kræver stor diskretion, empati og respekt fra fotografens side. Og det er noget som Carsten udviser med den største naturlighed.

Carsten har fortalt mig at han fik ideen fra sin ekskone. Hun havde selv mistet sin mor i sine teenageår, og hun ville i dag ønske at hun havde nogen billeder af blomsterne og stemningen fra morens begravelse. For, som hun beskrev det, efterfølgende når andre talte om hvor smuk begravelsen var, kunne hun intet selv huske, og det var noget som stadig kunne gøre hende ked af det, selv som voksen.

Carsten begyndte at tage billeder ved begravelser i familien og for venner. Billederne præsenterede han i en bog, som han gav til de nærmeste pårørende. Og det blev efterhånden til mange bøger.

Med tiden fandt han ud af hvor værdifuld bogen var for de pårørende, både som et minde fra en smuk og bevægende dag, men også som et redskab til at bearbejde sorgen.

En begravelse er en meget smuk begivenhed til, at sige det sidste farvel til et familiemedlem, en nær ven eller en bekendt. Men de fleste pårørende er i så dyb sorg, at de slet ikke registrerer blomsterne, stemningen eller hvem der har deltaget. Så derfor kan en bog med billeder fra begravelsen være en værdifuldt minde for de pårørende, som de kan kigge i når de er klar til det.

Carsten formår at fange den stemning, kærlighed og omsorg der er blandt de tilstedeværende ved begravelsen.

Vi kan mærke hos os, at flere og flere vælger at få en fotograf ud ved begravelse, men vi kan også mærke at det stadig er et meget følsomt emne, og for mange et tabu. Og derfor er det et utroligt svært produkt at markedsføre, fordi man kan komme til at støde nogen så forfærdeligt, hvis man ikke passer på.

For mange mennesker ligger det meget langt væk at tænke fotograf ind i en begravelse. Måske fordi de tænker på en fotograf i forbindelse med en fest eller et bryllup, hvor fotografen ofte går tæt på gæsterne for at fange de glade ansigter og interagerer med gæsterne. Og ja det ville være grænseoverskridende, hvis det var sådan det foregik.

Når Carsten skal tage billeder til en begravelse er han altid klædt til opgaven, pænt og diskret. Han møder op 30 minutter før begravelsen. Diskret går han rundt og tager billeder af kirken og blomsterne, efterhånden som kirken bliver fyldt op. Og lige så snart præsten går i gang, bliver kameraet pakket væk og han stiller sig i baggrunden (med mindre andet er aftalt med præsten og familien). Kameraet kommer først frem når kisten bæres ud til gravstedet eller rustvognen. Carsten står diskret og tager billeder i mens kisten bliver båret ud, han har fokus på kisten, men det kan selvfølgelig ikke undgås at der kommer mennesker med. Men det er tilpas langt væk og ude af fokus til at ingen bliver udstillet. Er det en jordbegravelse følger Carsten med ud til gravstedet, og står i baggrunden og tager billeder på afstand. Hvis familien ønsker det, kommer han også til kaffen og tager billeder af stemningen, som her er en del lettere. Men han er stadig diskret og tager ingen nærbilleder.

Er det en jordbegravelse slutter han af ved gravstedet og tager billeder af alle blomsterne. Ved en bisættelse kommer han ud når urnen er sat i jorden.